Værd at vide om valutamarkedet

Valutamarkedet er verdens absolut største handelsmarked, vurderet på de finansielle transaktioner der foregår mellem de forskellige traders. Pengeinfo har prøvet at samle en liste over interessante områder om valutamarkedet, som du måske ikke kendte til.

Der omsættes for $5,3 trillioner på valutamarkedet DAGLIGT

Der foretages tusindvis af handler i sekundet på det internationale valutamarked, hvilket i sidste ende løber op i 5300 milliarder dollars – omtrent 10-15 gange så meget, som der handles på aktiemarkedet.

De fem største handelscentre

Der findes fem store handelsbyer inden for valutahandel, og det er: London, New York, Tokyo, Sydney og Frankfurt.

De tre største valutaer

De tre mest handlede valutaer er: Dollars, Euros og til sidst den Japanske Yen. Det britiske pund har i lang tid været blandt de mest handlede, men er netop blevet overhalet af den japanske Yen.

Ingen gebyrer på handel

Forskelligt fra aktiemarkedet så er der ingen gebyrer eller kommission på valutahandel.

Få valutapar dominerer FOREX

De største handler ligger typisk mellem de største valutaer. De mest handlede valutapar er USD/JPY, EUR/USD og GBP/USD.

lån

Bankerne styrer valutamarkedet

Bankerne er de største spillere på valutamarkedet når man måler på omsætning af valutahandler. Det siges, at bankerne står for 70% af alle valutahandler – hvilket skyldes, at de både handler for deres kunder og dem selv.

Få succes med mange handler og investeringer

Modsat aktiehandel så handler valutamarkedet ikke om at lave store investeringer med høje afkast. Succesfulde FX-traders lave mange men små handler, hvor de løbende analyserer markedet, og køber, når de føler, at de giver mening, og sælger, når de har lavet en lille profit.

Brug valutaomregner til at tjekke valutakurser

Hvis du gerne vil følge udviklingen af valutakurser, så findes der en lang række platforme, hvor du kan få adgang til live-opdaterede kurser. Du kan også bruge Pengeinfos valutaomregner og overblik over kurser, som opdaterer priserne en gang i timen.

Skrevet af
Andreas Linde
Hjem » Nyheder og artikler » Værd at vide om valutamarkedet